Amberfield Golden Quickstep og Stella Aurum Delta Juliet skal være forældre 🙂

Delta har været på date hos lækre Samson (Amberfield Golden Quickstep), og vi venter hvalpe omkring den 22. maj.

Du kan læse mere om Delta under Vores hunde – og mere om Samson nedenfor.

Kontakt os, hvis du vil skrives op til en hvalp – vi har allerede flere hvalpekøbere på venteliste 🙂

Mød far Samson:

Amberfield Golden Quickstep – Samson

Født: 21/3-2010

HD: A/A

Albuer: 0

Øjne: UA 15/9-15

DNA: Bærer af prcd, PRA-1 og Pra-2. Undersøgt 24/9-15.

Bedste markprøveresultater: 1. præmie Åben Klasse Markprøve B og A. WT1 Åben Klasse.

Bestået kvalifikationsprøve.

Hvad betyder det, at hanhunden er bærer af arvelige øjensygdomme?

Samson er, ved en DNA-test, testet som bærer af de arvelige øjensygdomme prcd, PRA-1 og PRA-2. Det er noget, man IKKE opdager ved en almindelig øjen-undersøgelse – her opdager man KUN, hvis hunden SELV fejler en af de her sygdomme.

Hvad betyder det så, at Samson er bærer? Det betyder faktisk ikke noget. Han bliver aldrig syg af de her sygdomme – og mindst lige så vigtigt: Det gør hans hvalpe heller ikke, så længe den tæve, han er parret med, er fundet fri for disse sygdomme. Og det er Delta!

Hvalpene får altså ikke de her øjensygdomme – men statistisk set vil nogle af hvalpene være bærere, ligesom deres far. Vil man gerne avle, får man hunden DNA-testet, og er den bærer, vælger man blot at parre den med en hund, der er fri. Så bliver hvalpene ikke syge.

Vil du, som hvalpekøber, vide på forhånd, om den hvalp, du køber er fri eller bærer, vil vi gerne få hvalpene testet – blot du er indstillet på at betale for DNA-testen.